|
HVEDEØL
Nogle af de mest forfriskende øl, man kan få, er lavet på hvede,
som i mærkbare mængder er tilføjet
den byg, der normalt anvendes. Der er en skarphed over
klassiske hvedeøl, som f.eks. Brugs Witbier
fra Belgien eller Paulaner fra Tyskland, der gør dem
til glimrende tørstslukkere. Hvede har været anvendt
til ølbrygning siden oldtiden. I forskellige perioder i
historiens løb, hørte bryggerierne tilsyneladende op
med at bruge hvede, men den er altid dukket op igen.
STOUT
En stout
svarer til sit navn. Den smager utvetydigt ristet, og der er
masser af humlet bitterhed. De bedste
er overgærede med den frugtrige syrlighed og kompleksitet,
det indebærer. Guinness er en af verdens
mest populære øl, og betegnes som en tør stout. Beamish
og Black Wych er fremragende alternativer,
men med knap så meget smag og tørhed. De store tørre stoutøl
brygges i Irland og kan straks kendes
på den sorte, cremede krop. De er utrolige stemningsskabere.
LAGER
Lagerøl
betød oprindeligt øl, der kunne holde sig og opbevares. En
lagerøl er gæret med en gær, der
virker ved lave temperaturer - og lægges til hvile, så den
modnes koldt eller "lagres" ved temperaturer
omkring 0 grader i bryggeriets beholdere. Når den først er
filtreret, tappet på flaske eller fustager, skal
denne øltype ikke modnes yderligere. En lagerøl, der gæres
ved de klassiske lave temperaturer (5-9
grader) og modnes koldt i måneder snarere end uger, er
drikkelig på en skummende, blød, liflig måde,
og den overgår langt hastværksprodukterne. Eksempler herpå
kunne være San Miguel, Fosters,
Kronenbourg, Kirin og mange flere.
PILSNER
Størstedelen af verdens øl er gyldne pilsnere, f.eks. Primator
Light og Dark fra Tjekkiet. En ægte lagerøl
af pilsnertypen har en god maltkarakter, men lægger vægten på
humlen med sin blomsterrige aroma og
tørre eftersmag. Betegnelsen pilsner bør dække ikke blot en
lagerøl der er gylden, men også en, der
ligner den originale böhmiske med hensyn til vægtfylde,
maltkarakterens blødhed og, især, humlens
afstemmende tørhed og bouquet.
ALE
Ale er
en særdeles velsmagende øltype, der oftest er lun og
beroligende, men som også kan være mere
pågående. Alens forskellige undertyper får deres frugtrige
aroma og smag fra en varm gæring (15-25
grader eller mere) med gær, der stiger til tops i bryggeriets
kar. Denne type "overgær", undertiden kaldet
alegær, frembringer en aroma og smag, der minder om
appelsiner, pærer eller jordbær, og det vel og
mærke uden tilsætning af frugt af nogen slags. De mest
traditionelle typer er britiske: Mild og Bitter,
Brown og Pale, India Pale Ale, Old
Ale, Barley Wine og de mere maltsmagende skotske
fortolkninger.
For et par årtier siden betød ordet ale noget helt andet i
England, nemlig mild ale i modsætning til bitter
ale. Ved slutningen af middelalderen betød ale et bryg uden
humle, for englænderne bryggede dengang
med krydderurter og måske honning, men ikke humle.
Anvendelsen af humle i brygningen blev indført i
England af flamske indvandrere, der brugte ordet "bier" om
deres udgave af drikken. Prøv f.eks.
Hobgoblin eller 1698 Celebration Ale fra
England.
MILD ALE
Den
britiske ale med den blideste humlesmag er en særskilt øltype,
der kan være svær at opdrive, men
som fortjener en genopblomstring. En mild ale har også gerne
et lavt alkoholindhold. Dette traditionelle
høstbryg er den ideelle frokostøl.
BITTER ALE
Bitter
ale er den mest solgte øltype i Storbritannien, og den nydes
bedst frisk fra fad, på en pub i selskab
med gode venner. Det absolut vigtigste er en god humlesmag,
men ud over det er der tale om en meget
vidtfavnende type øl. Må vi foreslå Bishop's Finger.
PALE ALE
Den
bleghed der ligger i ordet "pale", har ikke meget at gøre med
den oprindelige betydning, hvor
betegnelsen betød lys og klar i modsætning til mørkebrun
eller sort. En ægte pale ale som Mc'Ewans
India Pale Ale er ikke gylden - den er mindst
bronzefarvet, hvis ikke ravrød. For at opnå denne kulør
bruger britiske bryggere, hvad de kalder pale ale-malt, og
den giver også noget til smagen, der bliver
svagt nøddeagtig.
ENGELSK BROWN ALE
Mens den
mørke, sødlige, sydengelske type brown ale er døet hen, har den
lyse, tørrere, stærkere,
nordengelske type vist sin popularitet. Newcastle Brown
Ale - den klassiske ale - viser det tydeligere end
nogen anden ale. Denne aletype er maltbetonet, men med en
fast, nøddeagtig tørhed og en blid
frugtrighed.
SKOTSK ALE
Måske
fordi landet kan være koldt og stormfuldt, har Skotland
traditionelt brygget ale, der er fyldig og
maltet på en lun måde. Nogle af de mest kendte eksempler er
tillige brunlige eller mørkebrune. For at
fremhæve maltsmagen og kroppen gærer skotterne deres øl
mindre gennemgribende end normalt. Den
typiske skotske ale har en del maltsmag og en antydning af
ristet byg, der minder om tørv. Mc'Ewans
Scotch Ale er et godt bud på en stærk og kraftig
skotsk ale.
IRSK ALE
Irlands blide regn, kølige
briser og frugtbare jord har givet byg gode vækstbetingelser i
5.000 år. Denne
type ale er rød-gylden med en sødlig, undertiden smøragtig
gane. Adskillige gøres mere cremede ved at
bruge kvælstof som drivmiddel. Caffrey's er en af de
mest kendte i denne kategori. |
